Skal du bygge?

Nogle byggearbejder kan udføres uden tilladelse - andre kræver anmeldelse eller byggetilladelse

Når du skal søge byggetilladelse eller anmelde dit byggeri, SKAL du søge tilladelse via Byg og Miljø. Det gælder både, hvis du skal bygge nyt, udvide din bolig eller rive en bygning ned. 
  

Byg og Miljø

Byg og Miljø er en digital selvbetjeningsløsning, som kræver login med NemID. Du kan søge på vegne af dig selv, eller du kan vælge at lade din rådgiver eller anden søge for dig ved at give personen fuldmagt hertil.

En ansøgning om nyt byggeri kan være kompliceret, og det er derfor ofte en god ide, at du hyrer en professionel rådgiver, inden du går i gang med et større byggeprojekt. I Byg og Miljø kan du løbende gemme din ansøgning og afvente med at indsende til kommunen, indtil du har besvaret de spørgsmål, som er nødvendige for din ansøgning og vedhæftet de bilag, der er relevante. Husk at du godt kan sende din ansøgning, selvom ikke alle felter (dokumentationskrav) er udfyldt.

Din sag er registreret ved kommunen, når du modtager en kvittering fra Nordfyns Kommune.

Du kan hente hjælp til udfyldelse af byggeansøgningen i "Vejledning til at ansøge", som du finder i højre side.

Du kan også få hjælp til at ansøge af medarbejderne på bibliotekerne og borgerservice i både Bogense, Otterup og Søndersø. Ved faglige spørgsmål kan du naturligvis stadig ringe eller møde op på rådhuset i Otterup og tale med en byggesagsbehandler indenfor rådhusets åbningstid.

Få mere at vide om Byg og Miljø

En uforpligtende snak

Ønsker du at komme forbi til en snak, kan du med fordel ringe inden, så vi kan aftale et tidspunkt og dermed sikre, at der er tid til dig, når du kommer. 

Gratis sagsbehandling

I januar 2015 besluttede kommunalbestyrelsen, at der ikke længere skulle være gebyr på byggetilladelser og anmeldelser.

Siden blev sidst opdateret 03.12.2018 af indholdsansvarlig MKJAER

Selvbetjening

Send din byggeansøgning

  Kræver NemID

- Vejledning til at ansøge

Kontakt

Plan og Kultur
Otterup Rådhus
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup

Tlf.: 64 82 82 82
Send os en sikker besked

Åbnings- og telefontid

Mandag: 09.00 - 15.00
Tirsdag: 09.00 - 15.00
Onsdag: 09.00 - 15.00
Torsdag: 09.00 - 17.00
Fredag: 09.00 - 13.00