Børn og unge med handicap

Nordfyns Kommune har et ønske om at yde en særlig indsats for borgere med svære forudsætninger og livsbetingelser.

Intensionen om at skabe rammer for et godt hverdagsliv til alle borgere danner sammen med Nordfyns kommunes handicappolitik og børn og ungepolitik grundlag for Handicapafdelingens arbejde med børn og unge med handicap og deres familier.

Du kan læse mere om Nordfyns Kommunes tilbud til handicappede børn og unge på disse sider.

Handicapafdelingen for Børn og Unge

Handicapafdelingen for Børn og Unge hører under Børne og Familieafdelingen.

Kontakten til handicapafdelingen formidles ofte gennem

  • egen læge
  • sygehus
  • sundhedsplejerske
  • pædagoger i barnets hverdag
  • CLT (Center for Læring og Trivsel) (Tidligere PPR)

Hvis du og din familie i forvejen har tilknytning til en rådgiver i Børne og Familieafdelingen, kan kontakten også formidles herigennem. Det er også muligt for dig og din familie at kontakte handicapafdelingen direkte.

Handicapafdelingen for Børn og Unge består af socialrådgivere, der i hverdagen har tæt kontakt og samarbejde med ergoterapeuter, tale-/hørekonsulenter og psykologer.

Indsatsen skal være med til at sikre, at familier med børn og unge med handicap får et liv så tæt på det normale som muligt, samtidig med at den skal fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Indsatsen tilrettelægges i samarbejde med familien og ud fra familiens behov og forudsætninger.

Vi arbejder ud fra værdierne:

  • Ordentlighed
  • Troværdighed
  • Åbenhed
  • Synlighed
Siden blev sidst opdateret 22.08.2018 af indholdsansvarlig MAKO

Kontakt

Børn og Familie
Otterup Rådhus
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup

Tlf.: 64 82 81 50
Send os en sikker besked

Åbningstider

Telefontid

Mandag: 10.00 - 15.00
Tirsdag: 10.00 - 15.00
Onsdag: Lukket
Torsdag: 10.00 - 17.00
Fredag: 10.00 - 13.00

Personlig henvendelse

Mandag: 10.00 - 14.00
Tirsdag: 10.00 - 14.00
Onsdag: Lukket
Torsdag: 12.00 - 17.00
Fredag: 10.00 - 13.00