Virksomheder i Nordfyns Kommune
Nordfyns Kommune har miljøsagsbehandlere, der foretager tilsyn på virksomhederne i kommunen. Udledning af stoffer kan skade miljøet. Afhængig af hvad det er for en type virksomhed er der regler m.h.t. miljøpåvirkningen, som virksomhederne skal overholde.
Tilsyn med virksomheder
I forbindelse med tilsyn af en virksomhed, bliver virksomheden kategoriseret efter regler fra Miljøstyrelsen.
Der er tre niveauer, som virksomhederne inddeles i, hvor niveau 1 er det bedste. Indplacering i det pågældende niveau fortæller noget om, hvor lovlydig virksomheden er sammenholdt med, hvor godt et miljøarbejde virksomheden udfører. Placeringen har indflydelse på kommunens tilsynsfrekvens.
Brugerbetaling efter Miljøbeskyttelsesloven
Virksomhederne skal betale for godkendelser og tilsyn i forhold til myndighedens anvendte tid.
Sagsbehandling, herunder f.eks. miljøgodkendelser og udførte tilsynsaktiviteter, skal betales med en timeløn, der reguleres og fastsættes af Miljøstyrelsen. Brugerbetalingen er fritaget for moms.
I tidsforbruget indgås både tid anvendt på selve virksomheden, og tid udenfor virksomheden, anvendt til forberedelse, opfølgning, rapportskrivning, etc.
Der er ingen mulighed for at fravige reglerne, og der kan ikke ankes over brugerbetalingen.