Test en elbil

Målet med testenelbil.dk har været at knække elbilens kode, og at indsamle vigtige data for videreudvikling af elbilen.

Test en elbil er det største elbil forsøg i Europa.

Nordfyns Kommune har været med i projektet i samarbejde med virksomheden Clever. Det har betydet, at 80 familier har haft chancen for at låne en elbil i tre måneder hver. Projektet har forløbet over to år.

Projektet er nu ved at være til ende.

De 10 biler, som har været med i projektet for Nordfyns Kommunes vedkommen, blev den 19. januar udleveret til de sidste 10 familier, som har været heldige at blive udtrukket som testpiloter. 

De 80 familier har givet feedback på en meget vigtig del af testen, nemlig de bløde værdier omkring det at køre elbil. Derudover er der også blevet indsamlet en stor og værdifuld mængde tekniske data f.eks. om batteriteknologi, kørselsmønstre og elbilens betydning for elnettet.

I alt 2.400 familier har på landsbasis haft mulighed for at få praktisk erfaring med at køre elbil, og har været med til at indsamle vigtige data til videreudvikling af elbilerne med henblik på at gøre elbiler til fremtidens transportmiddel, så vi kan fremme et grønt miljø.

Projektet i Nordfyns Kommune er støttet af Energi Fyn, Kims A/S, Egehøj Champignon A/S, DK Plant ApS og Nordfyn Erhverv, der er gået med som energipartnere.

Sidst opdateret: 16.04.2012

Læs mere ...

Kontakt

Borgmesterkontoret
Nordfyns Kommune
Østergade 23
5400 Bogense

Tlf.: 64 82 80 08
Send os en sikker besked
Send os en almindelig e-mail

Åbningstider

Mandag: 10.00 - 14.00
Tirsdag: 10.00 - 14.00
Onsdag: Lukket
Torsdag: 12.00 - 17.00
Fredag: 10.00 - 13.00