Flydelag på gyllebeholdere

En del af miljøtilsynet er kontrol af eventuelle gyllebeholdere på landbruget, herunder kontrol af flydelag hvis ikke gyllebeholderen har fast overdækning.

Det ses af og til, at der ikke er et tilfredsstillende flydelag i en del gyllebeholdere, og det betyder, at en væsentlig større mængde kvælstof fordamper fra gyllebeholderen, og kan påvirke den omkringliggende natur eller f.eks. medføre større risiko for algevækst på tage og lignende.

Yderligere medfører det en ringere gødningsværdi af husdyrgødningen. Man kan selv etablere flydelag ved at strø snittet halm eller lecasten i gyllebeholderen, hvis flydelaget ikke dannet naturligt.

Alle gyllebeholdere bygget efter 1. januar 2007,og som ligger nærmere end 300 meter fra naboer, skal have en fast overdækning, hvis den anvendes til opbevaring af gylle fra svin eller kødædende pelsdyr.

Det er desuden lovpligtigt at føre logbog over flydelaget for alle gyllebeholdere uden fast overdækning.

Første gang kommunen konstaterer utilstrækkeligt flydelag på en gyllebeholder, gives en skriftlig indskærpelse om at få flydelaget etableret og vedligeholdt.

Anden gang der konstateres utilstrækkeligt flydelag på samme gyllebeholder, stiller kommunen krav om etablering af fast overdækning i form af flydedug, teltoverdækning eller lignende.

Sidst opdateret: 27.02.2012

Kontakt

Natur- og Miljø-Afdelingen
Otterup Rådhus
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup

Tlf.: 64 82 81 82
Send os en sikker besked
Send os en almindelig e-mail

Åbningstider

Mandag: 10.00 - 14.00
Tirsdag: 10.00 - 14.00
Onsdag: Lukket
Torsdag: 12.00 - 17.00
Fredag: 10.00 - 13.00