Autoværksteder

Miljøreglerne for autoværksteder omfatter virksomheder, anlæg og aktiviteter for service, reparation, vask og overfladebehandling af motorkøretøjer, herunder motorcyklister.

Værksted Værksted

Inden du etablerer, udvider eller flytter dit autoværksted, skal du anmelde det til Nordfyns Kommune. Anmeldeskemaet udfyldes og indsendes til Nordfyns Kommune, Teknik og Miljø, Rådhuspladsen 2, 5450 Otterup eller teknisk@nordfynskommune.dk.

Kravene til etablering og drift af autoværksteder er nærmere beskrevet i autoværkstedsbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen fastsætter blandt andet regler vedrørende beliggenhed (afstandskrav til støjfølsomme naboer), støj, luftforurening, spildevand og opbevaring af farligt affald.

Når vi har modtaget anmeldelsen, vurderer vi, om det er muligt at drive autoværksted i forhold til de gældende regler og/eller i forhold til lokalplan/kommuneplan. Herefter hører du fra os.

Planmæssige forhold

Virksomheders placering skal ske i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser og eventuelle lokalplaner/byplanvedtægter for den aktuelle lokalitet. Se gældende planer for en given adresse her - Nordfyns Kort.

Zonetilladelser

Hvis din virksomhed ligger i landzone skal du have en zonetilladelse, før du kan etablere / ændre / udvide din virksomhed. I landzoner må der ikke uden tilladelse fra landzonemyndigheden foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer.

Nedenfor fremgår forskellige nyttige links i forbindelse med værkstedsaktiviteter:

Sidst opdateret: 15.03.2012
Nordfyns Kommunes kortside

KortInfo

Leder du efter en lokalplan? Find den og masser af anden information på KortInfo.

Kontakt

Natur- og Miljø-Afdelingen
Otterup Rådhus
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup

Tlf.: 64 82 81 82
Send os en sikker besked
Send os en almindelig e-mail

Åbningstider

Mandag: 10.00 - 14.00
Tirsdag: 10.00 - 14.00
Onsdag: Lukket
Torsdag: 12.00 - 17.00
Fredag: 10.00 - 13.00