Anvisning af kommunale lokaler

Anvisningsregler
Ledige offentlige lokaler og udendørsanlæg, der tilhører Nordfyns Kommune,
eller som tilhører staten og som ligger i kommunen, bliver anvist til virksomhed
inden for Folkeoplysningslovens område. 

Ordensreglementet
Ordensreglementet for den enkelte skole/institution bliver meddelt 
låneren i forbindelse med anvisningen.

Fordelingsrækkefølge
Lokaler fordeles efter følgende prioriterede rækkefølge:  
 

  1. Skoler
  2. Ungdomsskoler
  3. Kommunale musikskoler
  4. Aktiviteter for børn og unge under 25 år
  5. Undervisning for voksne
  6. Aktiviteter for voksne
  7. Kommunale aktiviteter 

Ved fordeling af lokaler sikres virksomhed for handicappede i handicapegnede
lokaler. 

Ansøgninger, hvis aktiviteter foregår i henhold til lokalets egnethed, har
fortrinsret. 

Ansøgninger fra foreninger med lokalt tilhørsforhold har fortrinsret.

Hvis der er flere ligestillede ansøgningsberettigede som har søgt om samme
lokale (for eksempel gymnastiksal) på samme tidspunkt, har den ansøger, som kan
udnytte lokalet bedst, fortrinsret.

Lys, varme, rengøring m.v.
Almindelige lokaler og udendørs anlæg bliver stillet gratis til rådighed med
lys, varme, rengøring, fornødent udstyr.

Servicebistand
Den enkelte skole/institution vurderer om der bliver stillet service/en
servicemedarbejder til rådighed.

Henvisning til andre lokaler 
I særlige tilfælde, kan anvisningen af lokaler samles geografisk samt i
kortere samlede åbningsintervaller. 

Ved særlige tilfælde forstås navnlig ferieperioder, weekender samt tidlig og
sene tidspunkter på døgnet.

Hvordan søges
Ansøgning om brug af lokaler og udendørs anlæg skrives på et
særligt ansøgningsskema, der kan hentes på Nordfyns Kommunes hjemmeside eller
udleveres hos Kultur- og Fritidsafdelingen, Rådhuspladsen 2, 5450
Otterup. 

Ansøgningsskemaet kan også udleveres på den skole/institution, hvor lokalet
ønskes til leje.

Ansøgningen afleveres til den respektive kommunale skole/institution senest
den 1. maj gældende for den kommende sæson.

Det er den respektive skoles/institutions leder, som beslutter om ansøgningen
kan godkendes.

Ved benyttelse til enkeltarrangementer, der ikke er anført på skemaet pr. 1.
maj, skal der søges på samme slags skema i så god tid som muligt, og senest 14
dage før brug.

Hvor der er tale om større arrangementer, f.eks. konferencer, stævner og
overnatninger m.v. skal ansøgningerne dog indsendes senest 2 måneder før
brug.

Nuværende brugere af udendørs baneanlæg friholdes dog fra at ansøge om brug
af arealerne.

Tilbagemelding til ansøgerne senest den 1. juli.

Henstilling om anvendelse af lokaler
Hvis skolen/institutionen skal bruge et lokale, der er stillet til rådighed
til et andet formål, skal skolen/institutionen så snart arrangementet er
planlagt, og senest 14 dage før arrangementet bliver afholdt, give låneren
besked.

Anvendelse
Hvis et lokale ikke bliver benyttet skal skolen/institutionen have besked
snarest, og senest dagen før lokalet skulle være benyttet.

Klager
Klager over skoleledernes/institutionsledernes afgørelser kan ankes til
Kommunalbestyrelsen inden 4 uger fra det tidspunkt hvor afgørelsen bliver
meddelt.

Sidst opdateret: 16.05.2012

Kontakt

Sundheds-, Kultur- og Fritidsafdelingen
Otterup Rådhus
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup

Tlf.: 64 82 82 82
Send os en sikker besked
Send os en almindelig e-mail

Åbningstider

Mandag: 10.00 - 14.00
Tirsdag: 10.00 - 14.00
Onsdag: Lukket
Torsdag: 12.00 - 17.00
Fredag: 10.00 - 13.00