Skolemad
Når børnene er i skole, er det vigtigt at de får en god og sund kost. Det hjælper dem til at koncentrere sig og få en god skoledag....!
OBS: For at kunne bestille skolemad, skal du installerer enten Chrome eller Firefox. Vi skal samtidig gøre opmærksom på at forretningsbetingelserne samt boksen med tak for din bestilling, ikke vises ved gennemførelse af bestillingen, den mail du modtager er derfor din kvittering for at din bestilling er gennemført.
Eleverne i de nordfynske folkeskoler har mulighed for at få leveret mad gennem den kommunale skolemadsordning. De kan således hver dag få serveret et måltid mad i spisefrikvarteret til en overkommelig pris.
Følgende skoler er tilmeldt skolemadsordningen:
- Bogense Skole
- Havrehedskolen
- Hårslev Skole
- Kongslundskolen
- Krogsbølle Skole
- Løkkemarkskolen
- Nordmarkskolen
- Nordvestskolen
- Otterup Skole
- Skovløkkeskolen
- Særslev Skole
- Søndersøskolen
- Veflinge Skole
Sådan bestiller og betaler du for skolemad
OBS - OBS - OBS!
Vi prøver som skrevet rundt til skolerne tidligere på året, at lave om på vores menustørrelser. Det betyder at den store menu udgår og den alm. bliver lidt større, og at i får en ekstra ting med eksempelvis brød og/eller frugt. Denne portion kommer til at koste 15.- kr.
Anden mulighed er - salat med brød og frugt til 10.- kr. (Det vil ikke være hele stykker frugt, til denne samt hovedmenuen).
Tredje mulighed er - grønt, brød og frugt til 7.- kr. Bestående af eksempelvis, grovbolle/minirugbrød et stk. frugt og udskåret grønt.
Det vil stadig være muligt at købe frugt i stk. salg til 3.- kr. pr. stk. plus vores ekstrating om onsdagen. Vi prøver at sætte smoothien på lidt oftere, da det har været et stort ønske fra eleverne, den vil stadig koste 5.- kr. men for at holde prisen nede, vil den fremover komme i en ny lidt mindre emballage.
Håber i vil tage godt imod de nye tiltag, velbekomme!
Du kan bestille mad for både en og flere uger ad gangen. Sidste frist for bestilling af skolemad er onsdag kl. 23.00 ugen før, maden skal leveres. Når du udfylder bestillingslisten, skal du huske at angive dit barns skole og klasse.
Skolemad kan kun bestilles og betales over kommunens hjemmeside. Du kan betale med både Dankort, Visadankort, eDankort og Danske Netbetaling. Husk at tillade pop-up-vinduer, da betalingsvinduet ellers ikke kan åbnes.
Så snart betalingen går igennem, bliver din bestilling registreret hos os. Husk at angive din korrekte e-mail-adresse, ellers modtager du ikke en kvittering for købet. Kvitteringen er din dokumentation for købet og skal bruges, hvis du har spørgsmål til din bestilling eller betaling.
Sidst opdateret: 23.01.2012