Leje af cirkuspladser

I Nordfyns Kommune har vi 3 cirkuspladser, der er beliggende på adresserne:

- Ved Diget 5, Bogense
- Horsebækvej 25B, Otterup
- Industrivej 9, Søndersø

Skal du afholde et arrangement

Du har mulighed for at leje én af vore pladser til dit arrangement. Der skal søges om tilladelse hertil. Dette gælder alle former for arrangementer, hvad enten det drejer sig om koncerter, kræmmermarked, omrejsende cirkus, tivoli eller lignende.

Ansøgningsskema

Du skal udfylde et ansøgningsskema med oplysninger om det arrangement, du gerne vil være ansvarlig for, og sende det til kommunen. Se kontaktoplysninger i venstre side af sitet.

Hvis du får tilladelse

Hvis du får tilladelse til at leje én af vore pladser, skal du huske at opbevare tilladelsen og de tilknyttede betingelser hos dig under arrangementet, så du på forlangende kan vise den til de tilsynsførende repræsentanter fra Politi, Kommune og andre myndigheder.

Tilladelsen er personlig, og kan ikke helt eller delvist overdrages til andre.

For de kommunale arealer gælder det, at væsentlige overtrædelser af vilkår vil kunne medføre udelukkelse for gennemførelse af fremtidige arrangementer.

Det skal bemærkes

  • at der skal betales leje for lån af arealet
  • at der skal betales el og vand efter faktisk forbrug
Sidst opdateret: 02.07.2014

Kontakt

Materialegården
Nr. Esterbølle
Møllerled 60
5400 Bogense

Tlf.: 40 76 44 67

Send os en almindelig e-mail

Åbningstider

Mandag: 10.00 - 14.00
Tirsdag: 10.00 - 14.00
Onsdag: Lukket
Torsdag: 12.00 - 17.00
Fredag: 10.00 - 13.00