Hjælpemidler

Ergoterapeuter i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) vejleder om, bevilger og anskaffer hjælpemidler, der vil være en væsentlig lettelse for familier med børn og unge med handicap.

Når du henvender dig til PPR om hjælpemidler, vil ergoterapeuten afdække aktivitetsproblemerne i fællesskab med familien. Ergoterapeuten vurderer på baggrund heraf, om en bevilling af et eller flere hjælpemidler kan afhjælpe aktivitetsproblemerne.

Bevillingen sker ud fra en samlet individuel og konkret vurdering af behovet.

Efter bevilling af hjælpemidlet kan der forekomme op til flere afprøvninger, inden den bedst egnede løsning er fundet.

Du kan få yderligere oplysninger ved henvendelse til ergoterapeuterne på tlf.: 64 82 82 02 og 64 82 82 03

Hjælpemidler

Genbrugshjælpemidler og personlige/kropsbårne hjælpemidler

Der er 2 former for hjælpemidler:

  • Genbrugshjælpemidler, som I låner og afleverer igen, når der ikke længere er brug for det
  • Personlige hjælpemidler, som I kan beholde

Genbrugshjælpemidler kan f.eks. være:

  • Kørestole
  • Klapvogne mv.
  • Plejesenge
  • Rollator
  • Lifte

Personlige hjælpemidler kan f.eks. være:

  • Ortopædisk fodtøj eller indlæg
  • Støttekorset
  • Kompressionsstrømper
  • Hjælpeudstyr til diabetikere
  • Arm/benprotese
  • Høreapparater (henvendelse til tale – hørekonsulenterne)
  • Optiske synshjælpemidler og optikerunderstøttende synshjælpemidler til personer med varig nedsat synsfunktion eller medicinskoptisk definerende, varige øjenlidelser.

Flytning

Hvis I flytter til en anden kommune, skal I blot tage de udlånte hjælpemidler med, og vi sørger for, at den nye kommune bliver orienteret om, hvilke hjælpemidler I har medbragt.

Lovgrundlag

Lov om social service §112 og §113

Socialministeriets bekendtgørelse 1306 af 14/12 2004

Servicemål

Borgere, der søger om hjælpemidler, skal have en kvalificeret betjening. Terapeuten tilstræber at kontakte borgeren inden for 14 dage. Ansøger må forvente en sagsbehandlingstid på 6 uger. Ansøger får et begrundet afslag med ankeadgang, hvis hjælpemidlet ikke bevilges.

Forbrugsgoder

Familier med børn og unge med handicap kan i ganske særlige tilfælde ydes hjælp til anskaffelse af forbrugsgoder. Et forbrugsgode er, i modsætning til et hjælpemiddel, ikke fremstillet specielt med henblik på at afhjælpe en nedsat funktionsevne.

Et forbrugsgode kan f.eks. være

  • husholdningsredskaber
  • tørretumbler
  • opvaskemaskiner

Det er en forudsætning for bevilling af et forbrugsgode, at det ikke ville have indgået i sædvanligt indbo foruden barnets/den unges funktionsnedsættelse.

Bil

Som familie med børn og unge med handicap, der har meget vanskeligt ved at færdes uden bil, kan du søge om støtte til at købe en bil.

Du kan også søge om tilskud til nødvendig indretning af bilen såsom

  • en lift
  • slisk
  • sæde

 

Ansøgning herom skal rettes til:

 

Boligindretning

Familier med børn og unge med handicap kan få hjælp fra ergoterapeuterne til nødvendig indretning af boligen, så den bliver bedre egnet som opholdssted for barnet/den unge. I særlige tilfælde kan et boligskifte være nødvendigt.

 

Det er vigtigt, at I inddrager ergoterapeuten så hurtigt som muligt, inden familien går i gang med at ændre boligen eller anskaffe en anden. Vær opmærksom på, at boligsager kan have en lang sagsbehandlingstid.

Selvbetjening Ansøg om hjælpemidler
Sidst opdateret: 16.02.2012

Selvbetjening

Ansøg om hjælpemidler

Kontakt

Børn og Unge-Afdelingen
Otterup Rådhus
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup

Tlf.: 64 82 81 50
Send os en sikker besked
Send os en almindelig e-mail

Åbningstider

Mandag: 10.00 - 14.00
Tirsdag: 10.00 - 14.00
Onsdag: Lukket
Torsdag: 12.00 - 17.00
Fredag: 10.00 - 13.00