Énfamiliehus til og ombygning
Byggearbejder der kræver byggetilladelse
- fritliggende enfamiliehuse, dobbelt-, række-, kæde- eller gruppehuse med lodret adskillelse til nabohus
- tilbygning til ovennævnte bygninger, herunder opførelse af udestue og inddragelse af en tagetage til bolig
- Integrerede carporte, garager og udhuse (beliggende under samme tag som boligen)
- garage, carport, udhus, drivhus, overdækket terrasse eller lignende på over 50 m2
- tilbygning til garage, carport, udhus, drivhus, overdækket terrasse eller lignende der betyder, at det samlede areal overstiger 50 m2
- Etablering eller renovering af legepladser
- Ændret anvendelse, f.eks. fra bolig til erhverv eller omvendt
- Opdeling af bolig til flere boligenheder
Ansøgning
Inden et byggearbejde påbegyndes, skal der søges om byggetilladelse. Ansøgning om byggetilladelse sendes til Teknik og Miljø sammen med det øvrige ansøgningsmateriale. Se vejledning om enfamiliehus.
Byggearbejderne må ikke påbegyndes, før der er givet en byggetilladelse. Når du har modtaget en byggetilladelse, skal du begynde på byggeriet inden 1 år, ellers udløber tilladelsen og der skal søges på ny.
Det er ejerens ansvar, at de oplysninger, der gives til kommunen er rigtige, og at arbejdet bliver udført lovligt og håndværksmæssigt korrekt.
Husk at godt og fyldestgørende ansøgningsmateriale fremmer en hurtig sagsbehandlingstid.
Dispensationer
Hvis byggeriet ikke kan overholde gældende bestemmelser kan der søges en dispensation. Byggearbejdet må ikke påbegyndes før nødvendig dispensation og/eller byggetilladelse er givet.
Det er ejers pligt at søge de nødvendige dispensationer.
Sidst opdateret: 15.03.2012
KortInfo
Leder du efter en lokalplan? Find den og masser af anden information på KortInfo.
Åbningstider
| Mandag: |
10.00 - 14.00 |
| Tirsdag: |
10.00 - 14.00 |
| Onsdag: |
Lukket |
| Torsdag: |
12.00 - 17.00 |
| Fredag: |
10.00 - 13.00 |