Sortering af affald

Det er vigtigt for både miljøet og udgifterne til bortskaffelse, at affaldet sorteres rigtigt. Der bliver hele tiden flere sorteringer af affaldet efterhånden som behandlingsteknologierne udvikles.

Der er flere måder at behandle affald på:

Direkte genbrug

Det vil sige, at affaldet benyttes igen til det, som det oprindeligt var beregnet til. Det er den form for genbrug, som belaster miljøet mindst. Et eksempel er, at du sætter din gamle sofa i genbrugsbutikken, hvor en anden kan købe den. Et andet eksempel er vinflasker, som vaskes og fyldes med vin igen.

Genindvinding

Dette er den næstbedste måde at genbruge på. Her udvinder man råstoffer fra affaldet, og benytter dem til nye produkter. Eksempler er omsmeltning af gammelt jern eller aluminium, knusning af træ til spånplader eller fremstilling af æggebakker ud fra gamle aviser.

Forbrænding

Det gælder om at begrænse mængden af affald til forbrænding mest muligt. Ganske vist får vi energi ud af affaldet til el og varme, men samtidig "ødelægger" vi værdifulde råstoffer. Et eksempel er, at det meste plast er fremstillet ud fra olie, som vi kun har begrænset mængde tilbage af. For at begrænse mængden af forbrændingsaffald, er hvert ton affald, der brændes, pålagt en statsafgift på 330 kr.

Deponering

Dette er den dårligste måde at skaffe sig af med affald på. Derfor skal vi kun bruge den til affald, som vi på ingen måde kan genbruge. De største mængder af deponiaffald kommer fra asbest-tagplader, mineraluld fra isolering og trykimprægneret træ. For trykimprægneret træ gælder dog, at det deponeres for sig selv, fordi man håber en dag at kunne genanvende det.

Hvad gør vi i Nordfyns kommune?

På Nordfyns Kommunes genbrugspladser bliver ca. 5% af affaldet deponeret, 10% bliver brændt og hele 85% bliver genbrugt eller genindvundet. Det er en fordeling, vi er ret stolte af, men vi håber, at alle borgere i kommunen vil hjælpe os til at blive endnu bedre. Det drejer sig jo ikke kun om at drive genbrugspladserne så godt som muligt, men også om, hvor mange ressourcer vi kan give videre til vore efterkommere.